GuidesTerrasseliv

6 gode grunde til at købe plantekasser til terrassen

Har du ikke haft succes med dine hjemmedyrkede krydderurter, kartofler eller spiselige blomster i år? Så skal du måske overveje plantekasser til terrassen. Plantekasser findes i mange forskellige afskygninger og har næsten lige så mange fordele.

Plantekasser bliver mere og mere populære rundt omkring i de danske haver og vi forstår godt hvorfor. Så læs med videre her; hvor vi lister 6 gode grunde til at købe plantekasser til terrassen.

plantekasser med rabarber

Fleksibilitet – Plantekasser med hjul

Som sagt, så findes plantekasser til terrassen i mange forskellige afskygninger og modeller, men vores personlige favorit er; plantekasser med hjul. Som med plantekasser generelt, så har plantekasser den store fordel at de kan flyttes rundt til forskellige steder på terrassen eller i haven. Her er plantekassen med hjul ideel, da de blot er endnu nemmere at flytte på.

Så modsat det traditionelle blomster- eller krydderurtebed, så kan plantekasser placeres overalt i haven eller på terrassen. Plantekasser med hjul kan tilmed rulles væk i vinterperioden, eller de sarte planter kan rulles ind i garagen og stå klar til foråret igen kommer.

Forlæng sæsonen, med plantekasser til terrassen

Jorden i plantekasser vil være varmere tidligere på sæsonen, end i det traditionelle bed. Men jorden vil også være varmere længere ud på sæsonen, hvorfor du kan forlænge sæsonen med grøntsager og frugt i haven ved at bruge plantekasser.

Der er også flere tiltag man kan gøre med plantekasser, som også vil forlænge sæsonen. Her bliver plantekasser med hjul igen den helt store vinder, da de gør det nemt at flytte krydderurterne eller blomsterne ind i garagen eller under et halvtag. En stor fordel i det tidlige forår eller senere efterår, når temperaturen kan nærme sig frysepunktet.

Plantekasser til terrassen

Bedre jordkvalitet med plantekasser

Blev dine kartofler, krydderurter eller blomster ikke til noget i år? Så kan det måske skyldes den jord du har plantet i, endnu et problem man undgår med plantekasser. Fordi man i plantekasser har bedre kontrol over jordkvaliteten. Du kan for eksempel fylde plantekassen med jord, der er velegnet til lige præcis den type grøntsag du vil plante.

Jordkvaliteten er typisk den vigtigste faktor, hvis du vil opnå en god og frodig have. Men det er desværre ikke alle, der er så heldige at have en god jordkvalitet i haven. Hvis man ikke naturligt har en god jordkvalitet i det traditionelle bed, så kræver det meget arbejde at gøre jordforholdene ideelle til at plante i.

Arbejde man undgår med plantekasser. Så er du ikke den store fan af alt forarbejdet ved en smuk og spiselig have, så spring over hvor gæret er lavest og invester i plantekasser til terrassen eller haven.

Læs meget mere om jordkvalitet og hvilken jord der er bedst til plantekasser her.

Undgå kryb og ukrudt

Hvis man dyrker grøntsager, blomster osv. i plantekasser, så vil det også være nemmer at holde skadedyr væk. Højden og rammen på en plantekasse vil gøre det svære for skadedyr som sneglen eller haren at nyde godt af dine grøntsager.

Hvis du mod forventning har nogle meget ihærdige skadedyr i haven, så findes der net og andre tilbehørsdele til plantekasser som også kan hjælpe dig med at holde skadedyrene ude. Det er også muligt at bruge disse net i det traditionelle bed, men her beskytter de ikke mod de skadedyr som graver sig vej til planterne. Endnu en af de helt store fordele ved plantekasser, da det er muligt at beskytte sine grøntsager fuldt ud mod skadedyr.

Ligesom med skadedyr, så gør plantekasser det også nemmere at holde stand mod ukrudtet. Hvis man så også fylder sine plantekasser med ukrudtsfri jord, så er forudsætningerne endnu bedre. Da din naturlige jord i haven kan indeholde frø fra ukrudt, som man så planter i plantekassen.

Herudover, så forhindrer højden og materialet på plantekasser, ukrudtet rundt omkring plantekassen at komme snigende. Du kan også beklæde dine plantekasser med et ukrudtsafvisende underlag, så ukrudtet heller ikke trænger igennem fra bunden af plantekassen. Her må vi igen lige fremhæve en plantekasse med hjul. Da den er endnu mere modstandsdygtig overfor ukrudt, fordi selve plantekassen er hævet over jorden.

Snegl på æble

Pas på ryggen med plantekasser til terrassen

Hvis du ligesom os, flere gange har været helt ødelagt i ryggen efter en dag i haven, så kan plantekasser måske også hjælpe dig. Det giver lidt sig selv, at plantekasser er bedre for ryggen og resten af kroppen, da de er højere end det traditionelle bed.

Med plantekasser behøver en dårlig ryg eller knæ ikke sætte en stopper for en smuk og frodig have eller terrasse. Højden på plantekasser gør dem ideelle for folk med dårlig ryg eller som sidder i kørestol. Da man stadig kan nå bedet uden at skulle ned på alle fire.

Så hvis du enten har, eller ikke ønsker at få rygproblemer, så er plantekasser måske løsningen for dig.

Plantekasser til altanen

Plantekasser er ikke kun ideelle til haven eller terrassen, men om muligt mere ideelle til altanen. Med plantekasser kan man stadig få friske grøntsager, krydderurter eller andet, selvom man ikke har en have. Så udlev din have drøm på altanen, med plantekasser.

Som vi slog fast i starten af indlægget, så findes plantekasser i mange forskellige afskygninger. Så uanset størrelse eller plads på altanen, så skulle det være muligt at finde en plantekasse der passer ind. Man kan sågar få plantekasser der kan sidde på rækværket på altanen, så der er ingen undskyldninger for ikke at pryde altanen med flotte planter eller grøntsager.

mand og plantekasser til terrassen

Vi håber at du bliver lige så vild med plantekasser som vi er.

Du kan få inspiration til at bruge alle dine hjemmedyrkede grøntsager eller krydderurter her. Og hvis du spørg os, så skal de jo tilberedes over bål.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *