Bålfade findes, som vi mange gange har nævnt, i flere forskellige materialer. Det samme gælder for tilbehøret til dit bålfad. Specielt når det kommer til madlavning, er tilbehør i støbejern særligt populær. Men der er nogle regler og tips, man bør overholde ved vedligeholdelse og rengøring af støbejern. Så forlæng levetiden på dit bålfad og tilbehør i støbejern, ved at følge disse simple råd:

Bålfad i støbejern
Bålfade i støbejern er som udgangspunkt vedligeholdelsesfrit, men der er dog stadig et par ting man med fordel kan gøre. Et bålfad i støbejern kan bruges hele året rundt, men det ruster med tiden og skaber patina. Man bør dog rense sit bålfad i støbejern et par gange om året, det gør man bedst ved at skurer på rusten med en stålbørste. På den måde så undgår man, at der opstår dyb rusttæring, hvilket forkorter levetiden.
Et bålfad i støbejern kan, som sagt, stå ude hele året rundt og holder til alt slags vejr. Det er dog stadig en god ide at tømme det for vand, og evt. stille det ind i vinterperioden. Hvis man alligevel ikke har tænkt sig at bruge bålfadet i vinterperioden.
Så selvom et bålfad i støbejern som udgangspunkt er vedligeholdelsesfrit, så forlænger du blot levetiden ved at følge disse simple råd. Samme princip gælder for dit støbejerns tilbehør, specielt rengøring af støbejern spiller en central rolle i levetiden af din pande eller gryde.

Støbejernsgryder og pander
Når det kommer til madlavnings tilbehør til bål, så er støbejern vores ultimative favorit. Om du skal stege en bøf, eller lave en lækker simreret, så er det bare at finde støbejernet frem. Det gælder sådan set uanset om du laver aftensmaden i køkkenet eller over bål.
Men der er en meget væsentlig forskel på støbejern, nemlig om det er 100% støbejern eller emaljeret støbejern. Da de afgør hvordan du skal vedligeholde dit støbejern og din rengøring af støbejern.
Hvis du har købt et støbejerns produkt der er 100% støbejern, så er der en ting man skal være særligt opmærksom på; nemlig om dit nye støbejerns produkt er indbrændt ved producenten eller ej.
I dag er næsten alle støbejerns produkter indbrændt af producenten, men er dit produkt mod forventning ikke det, så er indebrænding første step inden du tager dit støbejern i brug.
Hvis dit produkt er indebrændt fra producenten, så holder denne indebrænding heller ikke evigt.
Læs med videre her! Så guider vi dig igennem indbrændingen af dit støbejern.
Indbrædning af støbejern
Støbejerns produkter bruger olie til at skabe polymerisering, det man nok i daglig tale ville kalde en ’slip-let-belægning’. Det er denne belægning som producenten skaber, når de indebrænder dit 100% støbejerns produkt, eller den belægning som du selv kan skabe med vores guide her.
Dit støbejern kan miste belægningen over tid, og det viser sig typisk ved, at belægningen bliver mat og du oplever at maden brænder fast. Hvis dette er tilfældet, så skal du indbrænde dit støbejern igen.
Inden vi guider dig til hvordan du indbrænder dit støbejern igen, så lad os lige se på hvad det kan skyldes, at dit støbejern har mistet sin belægning:
- For meget rengøring og brug af opvaskemiddel
- Hvis man tilbereder mange sure fødevarer, vil syren fra fødevarerne nedbryde belægningen
- Hvis dit støbejern ruster
Step by step indbrænding:
Hvis man har et gammelt støbejerns produkt, som trænger til en ny indbrænding. Så skal man starte med at rengøre sit produkt, det gør man med vand og ståluld. Hvis dit støbejern har fået rust, så skal du sørge for at skrubbe rusten helt væk inden du begynder på indbrændingen. Herefter er det vigtigt, at dit støbejern er helt tørt inden du begynder indbrændingen. Man kan evt. placere sit støbejern på en varmekilde ved middel varme, indtil sit støbejern er helt tørt.
Nu er du klar til, at indbrænde dit støbejern:
- Smør dit støbejern med olie
Du skal fordele olien i et tyndt lag på hele dit støbejern, også under og på håndtaget. Herefter skal du tørre alt overskydende olie af. - Indbrænding
Næste step er selve indbrændingen, og denne foregår på grillen. Du opvarmer din grill til cirka 230 grader indirekte varme og brænder sit støbejern i ca. 1 time. - Afkøl dit støbejern
Sluk grillen efter 1 time og lad støbejernet afkøle sammen med grillen, uden at åbne låget. - Gentag nu processen
Ja, du læste rigtigt, nu gentager du simpelthen step 1-3. Du skal gentage indbrændingen minimum 3 gange, indtil dit støbejern er helt blank sort.

Rengøring af støbejern – 100% støbejern
Nu har du styr på indbrændingen af dit nye støbejernsprodukt i 100% støbejern, nu vil vi lærer dig hvordan du rengøre det. For det første så kan du genkende 100% støbejern ved, at det har en ru overflade, hvor emaljeret støbejern har en glat overflade.
Det første og måske vigtigste råd, du skal følge når du rengør 100% støbejern, er at du ikke skal bruge sæbe, da det ødelægger overfladen. Man skal udelukkende bruge varmt vand og en opvaskebørste. Når nu dit støbejern er rent, så er det vigtigt at det er helt tørt inden du sætter det væk, så du undgår rust. Til sidst skal man smøre sit støbejern med et tyndt lag madolie, helst smagsneutral olie og ikke olivenolie.
- Ingen sæbe
- Helt tørt, inden det stilles væk
- Smøres med et tyndt lag madolie

Rengøring af støbejern – emaljeret støbejern
Hvis du allerede er helt forpustet over vores lille guide til 100% støbejern, så kan det være, at emaljeret støbejern er det rette for dig. Emaljeret støbejern skal nemlig stort set vedligeholdes som alle dine andre gryder og pander.
- Lad altid dit produkt køle ned inden du rengøre det
- Brug varmt vand og SÆBE (Ja, du læste rigtigt, emaljeret støbejern må gerne rengøres med sæbe)
- Brug ikke metalskuresvampe, kun en blød svamp eller en opvaskebørste
- Undgå metalredskaber, da det kan beskadige belægningen
- Ingen temperatur chok, så kom aldrig den varme pande under den kolde hane