MadlavningTerrasseliv

Udendørs køkken – Dit næste sommerprojekt?

De varme sommerdage hvor solen bager ind i køkkenet, indbyder ikke ligefrem til at trylle indenfor i køkkenet. Så hvis du ikke gider svede indenfor i køkkenet hele sommeren, er et udendørs køkken måske dit næste sommerprojekt ?

Der er mange gode grunde til at et udendørs køkken skal være dit næste sommerprojekt. Så går du med tankerne om et udekøkken, men er ikke helt overbevist endnu? Så læs med videre her, så præsentere vi dig for alle fordelene ved et udendørs køkken.

Udendørs køkken

Få mere glæde af terrassen

En af de helt store fordele ved et udekøkken er, at man kan få mere glæde af sin terrasse. Med et udekøkken vil du uden tvivl bruge mere tid på terrassen, da de timer man bruger indenfor i køkkenet kan rykkes udenfor. Med et udendørs køkken så smelter man sine indendørs arealer sammen med de udendørs og alt afhængig hvor veludstyret et udendørs køkken man ønsker, så kan ens indendørs køkken blive næsten overflødigt i sommermånederne. Så opgrader terrassen med et udekøkken og skift den svedige madlavning indenfor ud, med madlavning under åben himmel.

Hvis man i forvejen har en overdækket terrasse, kan man med fordel placere sit udekøkken under det overdækket område. På den måde kan dit udendørs køkken ikke kun bruges når solen skinner, men også hvis der småregner.

Udendørs madlavning

Inviter familie og venner med i udekøkkenet

Du kender det måske? Du har inviteret gæster til aftensmad på terrassen, solen skinner og dine gæster nyder vejret udenfor, men du bruger det meste af tiden indenfor i køkkenet. Du går ikke kun glip af det gode vejr men også det gode selskab ude på terrassen. Med et udekøkken kan du blive den ultimative vært, for en dejlig sommeraften på terrassen, da du kan lave maden klar og underholde dine gæster på samme tid.

Et udendørs køkken kan også samle familien om madlavningen. Dig og kæresten kender det måske? Den fælles madlavning bliver om sommeren tit lavet hver for sig alligevel, da den ene passer grillen på terrassen, mens den anden koger kartoflerne og laver salaten indenfor i køkkenet. Med et udendørs køkken kan I samle alt madlavningen på terrassen.

Med et udekøkken bliver det legende let at have børnene med i køkkenet. For selvom det kan være hyggeligt at have børnene med i køkkenet, kan det også resultere i en større rengøring efter aftensmaden. Men bare rolig med et udendørs køkken skal ’gulvet’ ikke vaskes efter og ’køkken’ skabene kan vaskes med haveslangen.

Så inviter familien og gæsterne med i køkkenet, mens I nyder det gode vejr.

Udvid spisekammeret med et udendørs køkken

Naturen er et skønt spisekammer i sommermånederne, så tag madlavningen med ud i spisekammeret. I sommermånederne spire mange haver med alt fra bær, krydderurter og kartofler til spiselige blomster og ukrudt. Med et udekøkken kan du bare række hånden ud og plukke friske krydderurter til kartoflerne eller salaten. Eller rengøre og koge dine hjemmedyrkede kartofler uden at skulle svine med jord indenfor.

Vi bliver tit inspireret af vores omgivelser, om det så er i forhold til madlavningen, indretning eller noget helt tredje, så din madlavning kan måske nå helt nye højder med inspiration fra haven/naturen. Så ryk madlavningen udendørs med et udekøkken og bliv inspireret til at bruge naturens gaver i din madlavning.

Hvis man gerne vil inddrage sine friske krydderurter eller tomaterne fra drivhuset i madlavningen, kan placeringen af ens udendørs køkken være afgørende. Placer udekøkkenet lyst hvis du gerne vil have dine hjemmedyrkede krydderurter lige ved hånden. Eller placer udekøkkenet så tæt på drivhuset som muligt, så du får mest muligt ud af de grøntsager du har i drivhuset.

Madlavning over bål

De små fordele ved et udendørs køkken

Fordelene er mange ved et udekøkken, både store og SMÅ:

  • Ingen mados indenfor
  • Fastmonteret udekøkkener kan tilføre dit hus mere værdi
  • Du sparer dig selv for mange ture frem og tilbage mellem terrassen og køkkenet
  • Brug mere tid i naturen
  • Kun fantasien sætter grænser for indretningen af dit udendørs køkken

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *