Som du måske allerede nu har opdaget, så elsker vi naturen næsten lige så meget som vi elsker bålhygge. Naturen byder på mange fantastiske oplevelser og spiselige skatte – og det er nok sidst nævnte, som vi specielt er fan af. Når vi snakker om de spiselige skatte i naturen, ja så kommer vi altså ikke udenom svampe.
Og her er vi igen store fans, men eksperter det kan man ikke kalde os – så derfor har vi allieret os med Metteline Fokdal Christensen. Metteline står bag Instagram profilen @Vildenatur og som med en vis ydmyghed kalder sig selv for svampeekspert. Ydmygheden udspringer af respekten for svampe, da det virkelig er vigtigt at kende sit stof inde man går på svampejagt. Men det er dog ikke uden grundlag at Metteline kalder sig selv for svampeekspert. Den viden som Metteline deler med sine læsere, udspringer nemlig af en kæmpe passion/kærlighed for naturen, samt mange års specialisering indenfor området, Metteline er nemlig biolog og har taget diplomprøven i danske spise- og giftsvampe.
Metteline har forfattet et indlæg for os omkring svampe, hvor man finder dem og hvornår, samt tre gode spiselige svampe. Så læs med videre her, hvis du gerne vil have gode råd til din næste svampejagt.
Svampesæson og svampejagt
Det er oktober, og oktober betyder svampesæson. De sidste våde uger med megen regn har fået svampene til at poppe op af skovbund, træstubbe og græsplæner, og hvis man har mod på det, er det den bedste tid på året at samle svampe til efterårets varme retter.
Egentlig er sæsonen for spiselige svampe allerede i gang i starten midten af maj, men for nybegynderen, eller den let øvede, er der altid større succes i oktober. De fleste ved, at man skal tage sig i agt på svampeturen. Der findes dødeligt giftige svampe, og det kræver derfor, at man tager sin sunde fornuft og kritiske sans med på tur.
Inden Skovturen og Svampejagt
Inden du kan kaste dig ud i svampejagt og svampenes verden, er der nogle helt praktiske ting at have styr på. Først og fremmest er det vigtigt at orientere sig i, hvor de statsejede skove ligger. I privat skov må du kun færdes langs stierne, men i offentlig skov må du bevæge dig mere frit. Cirka en uges tid efter en god slat regn (gerne flere dage i træk), er det tid til at trække i tøjet, og gribe svampekniven (gerne med en lille børste), svampekurven, og en god lille svampebog. Jeg anbefaler bogen ”Svampe – du kan spise” af mykologen Jens H. Petersen.
Hvad er en svamp?
Inden man giver sig i kast med at plukke svampe, er det en god idé at vide hvad det egentlig er for en organisme man har med at gøre. Jo mere man ved om svampenes måde at leve på, jo bedre kan man opsøge deres levesteder på de rigtige tidspunkter.
De svampe, vi ser og plukker over jordens overflade, er et resultat af den egentlige underjordiske svamps frøsætning. Vi er vant til at se, at planter sætter frø. På samme måde sætter den underjordiske svamp frugtlegemer, som er dét, vi kalder svampe. I biologiske termer kaldes den underjordiske del svampens mycelium, og den overjordiske del kaldes svampens frugtlegeme. Og hvor planter sætter og spreder frø, sætter svampe i stedet sporer.
I skoven er skovbundens jordlag er fuldstændig dækket af hundredevis af svampemycelier, der filtrer ind imellem hinanden som spindelvæv. Nogle sammensmelter omkring trærødder, andre befinder sig tættere på skovbundens nedfaldne blade. Når det regner, og luft og jord har den helt rigtige temperatur, sætter myceliet gang i væksten – og så skal der sættes frugtlegemer, så arten kan videreføres. Og det er her, vi skal i skoven!
Skovtyper og Træer på Svampejagt
De bedste spisesvampe vokser i samliv med træer. Det vil sige, at deres underjordiske mycelium er sammenfiltret med rødder fra bestemte træer. Den viden har vi brug for, når vi skal i skoven på jagt efter spisesvampe.
Løvskoven byder på et bredt udvalg af spisesvampe, og særligt bøgetræer og egetræer af en vis alder er værd at gå efter. Du skal forestille dig hvor enormt rodnettet er på sådan et træ; i samme radius omkring træet vil der på det rette tidspunkt være spiselige svampe at finde.
Omkring et bøgetræ kan du være heldig at finde rørhatte som fx Spiselig rørhat (Karl Johan) og Punktstokket indigorørhat, samt svampe fra kantarelfamilien som Almindelig kantarel, Trompetsvamp & Bleg kantarel. Et bøgetræ kan også angribes af spisesvampe som fx Almindelig østershat, som vil vokse ud af sprækker og revner på træet.
Omkring og på et gammelt egetræ kan du finde nogle af de samme svampe, men egetræet er også vært for den smukke gule forårssvamp Svovlporesvamp, samt den sjældne Tueporesvamp.
Nåleskoven byder også på et bredt udvalg af spisesvampe, og her spiller jordbunden også ind. Generelt er fyrretræer, lærketræer, ædelgran og nobelis gode træer at gå efter. Hvis du står på meget sandet jord, som fx den jyske hede eller de vestjyske plantager, kan du eksempelvis være heldig at finde Velsmagende mælkehat, Almindelig kantarel eller Spiselig rørhat, og hvis du går efter de tætte nåleplantager rundt om i landet, er der næsten garanti for at finde de velsmagende Tragt-kantareller, som titter frem i slut september, hvis der har været en fugtig periode.
3 Gode Spisesvampe på Svampejagten:
Tragt-kantarel (Craterellus tubaeformis)
Tragt-kantareller vokser både i løvskov og i nåleskov, hvor svampens mycelium er sammenvokset med særlige træer. I løvskoven finder du dem nær bøgetræer, og de vokser gerne på skrænter. De kan være svære at spotte, da de let camoufleres af efterårsblade i skovbunden, men når du først har spottet én, kan du næsten være sikker på at der er flere.
Tragt-kantareller er 5-10 cm høje, de har lister (også kaldet ribber) som hat-underlag, og stokken er gul til gulbrun og hul i midten. Duften er sød og mild.
Almindelig kantarel (Cantharellus cibarius)
Almindelig kantarel er kendt af næsten alle. Smagen er fantastisk, og den abrikosagtige duft er utrolig. Almindelig kantarel vokser i samliv med træer, og den er særligt glad for at leve sammen med egetræer, bøgetræer og fyrretræer.
Almindelig kantarel kan allerede titte frem i slutningen af juni, og det ved de færreste. Sæsonen strækker sig gerne indtil frosten sætter ind.
Svampen er gul til gulorange, og den har tydelige lister under hatten. Den er ”fast i kødet”, og den friske, frugtagtige duft af abrikoser er et helt særligt kendetegn for arten.
Spiselig rørhat, Karl Johan (Boletus edulis)
Karl Johan-svampen er vel nok én af de mest kendte og elskede rørhatte – og med god grund! Den smager helt forrygende, og hvis du er en heldig dag i skoven, kan du komme hjem med en fin kurvfuld.
Spiselig rørhat vokser, som de to andre arter, også med træer. Den vokser både i løvskov under bøgetræer, men lige så gerne i nåleskov under nobelis eller ædelgran. I august eller september sker der ofte det, at der på landsplan kommer et boom af Karl Johan-svampe i nåleskov. Under jorden har mycelier landet over ventet længselsfuldt på regn hele sommeren, og efter en uges nedbør, springer rørhattene op som champagnepropper. Her kan det kun anbefales at tage til din nærmeste statsejede nåleplantage!
Spiselig rørhat er, som navnet antyder, en rørhat. Det vil sige, at du under den læderbrune hat finder et fint rørlag, som på unge eksemplarer er helt hvidt, og, som svampen vokser til, bliver rørene gule. På stokken ses et fint hvidt net, der kan minde om et fint spindelvæv. Den dufter mildt og behageligt.
Hvis du lige som os, kun er blevet mere vild med svampejagt, efter at have læst Mettelines fine skriverier, så er der altså rig mulighed for at udforske universet yderligere sammen med Metteline. Metteline afholder nemlig svampeture og workshops, hvor hun tager jer med på tur og deler uden af hendes viden. De næste svampeture og workshops vil dog først blive afholdt i løbet af 2022, men skal du sikre dig en plads allerede nu, så kontakt Metteline på hendes instagram @vildenatur.
Og husk svampe er jo ideelle at tilberede over bålet!