Madlavning

Pandekage over bål


En pandekage med syltetøj er noget som vi alle synes er utroligt lækkert. Denne dessert kan heldigvis også laves over bål, og smager stadig fantastisk.

Pandekager over bål er nemt at lave, indeholder få ingredienser, og er et hit hos alle i familien. Perfekt til teltturen, i sommerhuset eller bare hjemme i haven.




I dette indlæg vil vi først gennemgå, hvilket udstyr du skal bruge til at lave pandekager over bål. Derefter vil vi gennemgå, hvilke ingredienser du skal bruge til at lave pandekagedej, samt hvordan du laver pandekagedejen til bål.



Hvilket udstyr skal du bruge til at lave pandekager over bål?

Før du går i gang med at stege pandekager over dit bålfad, så er der nogle få ting du skal bruge. Der er to forskellige metoder du kan gøre brug af, når du skal lave en pandekage på bål. Den ene er på en traditionel pande, som du kender den fra køkkenet. Det vil dog være en god idé at anskaffe dig en pande i støbejern, eftersom, at den kan håndtere den massive varme fra bålet. Denne skal du så sætte på en grillrist, som passer til dit bålfad.

Den anden metode er på en pandekagepande beregnet til bål, som du måske kender fra lejrturene med skolen. Denne er en mindre pande end en almindelig pande. Til gengæld har den et langt skaft, så du kan stå med afstand til bålet, imens du laver din pandekage.


Pandekager bål

Opskrift på pandekagedej til bål

Herunder får du en nem opskrift på pandekagedej til bål. Vi har valgt en nem opskrift, da det kan være begrænset, hvor mange ingredienser du kan have med, når du laver bål. Du skal kun bruge mel, mælk, æg og smør. Dette gør også, at disse kan bruges til andet end dessertpandekager. De kan også bruges til morgenmadspandekager med æg og bacon, eller til en god omgang tortillas. Alt dette gør denne opskrift på pandekagedej til bål meget universal.

Når du laver pandekager over bål, så skal du være opmærksom på, at det kan gå meget hurtigt, hvis bålet er meget varmt. Husk derfor at holde nøje øje med dem!



Pandekager med is

Opskriften til en god pandekage på bål

Til opskriften på pandekager skal du kun bruge 5 ting, som du sikkert allerede har i dit hjem. Til at lave 10 pandekager skal du bruge følgende:

  1. Mel – 150g
  2. Æg – 3 stk
  3. Mælk – 4,5dl
  4. Smør – 50g
  5. Salt – 0,5tsk

Derudover skal du bruge smør til at stege pandekagerne i.

  • Det første du skal gøre er at blande mel og mælk. Pisk det sammen til en jævn masse uden klumper.
  • Herefter skal du smelte smørret, og komme det i den sammenpiskede blanding.
  • Til sidst skal du tilsætte æg og salt, og piske dejen igennem.
  • Lad herefter dejen hvile i 30 minutter, inden du begynder at lave pandekager af den.

Bag pandekagen på bål til den er gylden på begge sider.



Pandekage på bål

Nu har vi gennemgået, hvad du skal bruge til at lave pandekagedej til bål. Vi håber nu, at du har fået mod på at lave pandekager over bål, som får mundvandet til at løbe. Ingredienserne er få og smagen er stor, så det er bare at komme i gang!