Terrasseliv

Forlæng hyggen med en terrassevarmer

Sommeren er snart slut, men det betyder heldigvis ikke, at det er slut med de lange hyggelige aftner på terrassen. En terrassevarmer kan nemlig forlænge sommeren på terrassen. Da vi går en koldere periode i møde, bliver en terrassevarmer næsten et must, for at fuldende terrassen.

Gas terrassevarmer

Fordele ved en terrassevarmer

En terrassevarmer forlænger ikke blot sommeren, den gør også terrassen brugbar i vinterperioden. En hyggelig aften på terrassen får tit en naturlig afslutning når solen går ned, fordi det så bliver for koldt at blive siddende. Men her kommer en terrassevarmer ind i billedet, da den kan skabe varmen der bliver nødvendig for at forlænge aften.

Om man nyder solnedgangen eller har inviteret gæster til en hyggelig aften på terrassen, så vil en terrassevarmer være ideel. Du slipper for at skulle slæbe alverdens tæpper ud på terrassen og dine gæster slipper for at medbringe vinterjakken til de sene aftentimer.

En terrassevarmer er også specielt ideel i det danske sommervejr, som til tider kan svinge meget fra dag til dag, da en kølig sommerdag stadig kan bruges på terrassen med en terrassevarmer.

Mennesker på terrassen

Praktiske fordele

Udover det sociale aspekt, så har terrassevarmere også en række andre praktiske fordele, så læs med videre hvis du endnu ikke er overbevist om dit næste køb til terrassen.

Den første fordel vi vil fremhæve, er vedligeholdelse, terrassevarmere kræver stort set ingen vedligeholdes. Det eneste den kræver vil typisk være, at man fjerner lidt spindelvæv i ny og næ. Herudover, skal man blot tjekke enten ledningen eller gasflasken. (Alt efter hvilken model man har valgt)

Hertil kommer, at modsat vores fortrukne varmekilde på terrassen; bålfadet, så hverken lugter eller røg generer en terrassevarmer. Så er du ikke så meget for lugten af bål og røgen i øjnene, men stadig gerne vil nyde varmen, så er en terrassevarmer lige noget for dig.

Terrassevarmere findes i mange forskellige størrelser, former og modeller. Så der er både en terrassevarmer til den store terrasse og til den lille altan. Designmæssigt findes der også et bredt udvalg, så man behøver heller ikke gå på kompromis med indretningen af sin terrasse hvis man vil købe en terrassevarmer.

Terrassevarmere kan hænge, stå på jorden, sidde på stakittet, monteres på parasollen eller under bordet. Mulighederne er mange, men der findes to overordnede typer af terrassevarmere, nemlig elektriske eller gasdrevne modeller. Læs med videre hvis du gerne vil blive klogere på de to overordnede typer, hvilke fordele og ulemper de hver især har.

terrassevarmer gas

Terrassevarmer med gas

En gasdreven terrassevarmer varmer terrassen op ved, at føre gassen op til en gasbrænder hvor flammerne så vil opvarme cylinderen. Varmestrålingen vil så blive reflekteret ud i toppen af terrassevarmeren og ud i luften. En terrassevarmer med gas har en stor rækkevidde, hvorfor den er ideel til de lidt større terrasser.

Gas terrassevarmeren kan opvarme helt op til 50 kvm og har den fordel, at den kan flyttes rundt på hele terrassen. Hvorfor det er muligt at bruge den, både ved spisebordet eller ved loungesættet i hjørnet.

Terrassevarmere i gas, vil derfor typisk også være meget større end elektriske terrassevarmere, hvorfor de også kræver mere plads på selve terrassen. De fleste modeller der står direkte på terrassen, vil dog typisk have hjul under. Så den er både nem at flytte rundt på terrassen, men den vil også være nem at køre frem og tilbage fra garagen. På den måde vil terrassevarmeren ikke optage plads på terrassen i løbet af dagen, hvor der i sommerperioden typisk ikke vil være behov for den.

OBS: Flyt aldrig en terrassevarmer der tændt eller ikke er tilpas nedkølet.

Gasflasken skal skiftes når den løber tør for gas, da den ellers ikke vil varme. Derfor skal man engang i mellem have gasflasken med til en forhandler der kan lave en ombytning.

En terrassevarmer i gas kan bruges på både terrassen af fliser, men også på træterrassen.

Men hvis man gerne vil have en, terrassevarmer til sin overdækket terrasse eller har en meget lukket terrasse, så skal man undgå den gasdrevne terrassevarmer. Da gas i lukkede områder kan forsage en kulilteforgiftning.

Visuelt har terrassevarmeren i gas også en fordel, da det ved mange gasdrevne varmere er muligt at nyde en flamme. Hvorfor terrassevarmeren både kan bidrage visuelt og funktionelt til terrassen.

Fordele

  • Nem at flytte rundt på terrassen
  • Rækkevidde: op til 50 kvm
  • Kan være et visuelt flot bidrag til terrassen
  • Typisk billigere end terrassevarmere med el

Ulemper

  • Gasflasken skal ombyttes når den er tom
  • Kan ikke benyttes på en lukket eller overdækket terrasse
  • Varmen kan blæse væk, da den reflekterer varmen direkte ud i luften
  • Dyr i drift, 15-20kr i timen.
  • Brandfarlig
  • Ikke en miljøvenlige terrassevarmer
Terrassevarmer gas

Eldreven terrassevarmer

Eldrevne terrassevarmere findes i to forskellige varianter, reflektorvarmere som vi vil gennemgå her og infrarøde varmere som vil blive gennemgået under næste punkt.

Den mest markante forskel fra den gasdrevne terrassevarmer, er selvfølgelig ledningen som den eldrevne terrassevarmer, er afhængig af. Hvorfor den eldrevne terrassevarmer, er afhængig af en stikkontakt, så hvis man ikke har et udtag ved terrassen, kræver det en forlængerledning.

Ledningen gør også, at den eldrevne varmer, ikke er så nem at flytte rundt forskellige steder på terrassen. Elvarmeren har også en mindre rækkevidde end den gasdrevne varmer, da den kun kan opvarme op til 20 kvm. Hvorfor det vil kræve to eldrevne terrassevarmere at opvarme samme areal som en gasdreven terrassevarmer kan.

Til gengæld er den eldrevne terrassevarmer mere økonomisk, da den kun koster omkring 3-5kr i timen. Den eldrevne terrassevarmer er også det mest miljøvenlige bud af de to typer.

En eldreven terrassevarmer er typisk mindre end den gasdrevne, hvorfor den eldrevne er ideel at montere på parasollen eller under bordet for eksempel. Specielt placeringen under bordet er ideel, da den så vil holde dine gæsters tæer varme.

Fordele

  • Billig i drift: 3-5kr i timen
  • Mere miljøvenlig end gasdrevne terrassevarmere
  • Støjer ikke
  • Kan placeres under bordet eller i parasollen

Ulemper

  • Kræver stikkontakt
  • Risiko for forbrænding, da den bliver varm
  • Kan ikke flyttes rundt uden at trække et kabel eller en forlængerledning
  • Mindre rækkevidde end en gas terrassevarmer
el terrassevarmer

Infrarød terrassevarmer

En infrarød terrassevarmer er eldreven som den forrige med reflektorvarmere, hvorfor de to typer af terrassevarmere har mange af de samme fordele og ulemper. En infrarød varmer er altså også afhængig af en ledning og et udtag til strøm. Ligesom den forrige så har infrarøde terrassevarmere også en max rækkevidde på 20 kvm.  Men nogle modeller har en rækkevidde helt ned på 3-4 kvm, det er typisk bordmodeller som skal monteres under bordet.

Igen så er mulighederne for at rykke rundt på en infrarød terrassevarmer begrænset af ledningen. Men til gengæld så er den infrarøde terrassevarmer den billigste model i drift af de tre, da det ikke koster mere end et par kroner i timen at bruge den.

At den infrarøde terrassevarmer, er den billigste i drift, skyldes måden den opvarmer på. En infrarød terrassevarmer varmer nemlig ikke luften op, den sender infrarøde stråler ud som kun opvarmer de personer eller ting den rammer. Hvor den eldrevne med reflektorvarmere og den gasdrevne terrassevarmer også opvarmer luften, hvorfor der kan være meget spildvarme ved de to typer af terrassevarmere. Af denne grund er en infrarød terrassevarmer også den mest miljøvenlige af de tre modeller.

Fordele

  • Billig i drift
  • Miljøvenlig
  • Kan bruges under bordet eller i parasollen
  • Kan bruges i drivhuset eller udestuen

Ulemper

  • Begrænset af ledningen
  • Mindre rækkevidde end den gasdrevne terrassevarmer
Infrarød lampe

Udepejs som terrassevarmer

Den sidste mulighed for en terrassevarmer er en udepejs, bålfadet ‘s fætter, en model som vi jo er stor fortaler for. En udepejs har mange fordele, men der er dog også ulemper.

Så vi vil lige slå et slag for en udepejs som terrassevarmer også. Der findes mange forskellige typer af udepejse der er ideelle som terrassevarmer, her er opbygningen af pejsen vigtig. Der kommer nemlig flere og flere modeller på markedet som er ideelle som opvarmning. De fleste havepejse har en form for ”skorsten” som leder røgen op af og ikke hen mod dig og dine gæster.

På den måde bliver I ikke generet af røgen og kan nyde de smukke flammer, varmen og den beroligende knitren fra bålet.

Udover det visuelle aspekt, så er udepejsen også ideel for børnene der kan riste skumfiduser eller bage snobrød over gløderne. Så med en udepejs er hyggen garanteret, børnene er beskæftiget og dig og dine gæster kan nyde et glas vin mens flammerne varmer jer.

Som det er med et bålfad, så skal man selvfølgelig sørge for at udepejsen ikke står i nærheden af noget brandfarligt. Ligesom, mindre børn aldrig må være uden opsyn i nærheden af udepejsen.

Udepejsen kan modsat de eldrevne terrassevarmere flyttes og stilles alle steder på terrassen (dog ikke under den overdækket terrasse). Man skal dog være opmærksom på vægten på sin udepejs, da mange modeller vejer fra 30kg og op efter.

Fordele

  • Visuelt flot med flammerne
  • Leder røgen væk
  • Børn og barnlige sjæle kan riste skumfiduser eller bage snobrød
  • Er ikke afhængig af en ledning

Ulemper

  • Ikke miljøvenlig
  • Ikke ideel hvis der blæser meget
  • Kan være tung

Som du har læst, er der mange fordele ved en terrassevarmer. Så vi håber vi har gjort dig klogere på de forskellige modeller og måske hvilken model der ville passe perfekt ind på din terrasse.

OBS. Der er selvfølgelig altid nogle sikkerhedsmæssige forhold man skal tage sig, ved brugen af en terrassevarmer, læs mere om dem her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *